Køge Ungdoms Bowling Fond tilbyder GRATIS overnatning.

Køge Ungdoms Bowling Fond har igen i år indgået aftale med Køge Kommune og Søndre Skole, om lån af gymnastiksalen til overnatning under Køge Youth Masters.

Overnatningen er for mange et af de helt store højdepunkter på en bowling weekend. Midt i en gymnastiksal, fuld af luftmadrasser, soveposer, fodbolde og spillekort, skabes god stemning, hyggeligt selskab, og venskaber for livet. Disse oplevelser er noget af det som gør at vi holder så meget af vores sport. Og at vi bliver ved med at tage afsted på nye ture, og nye oplevelser.

Køge Ungdoms Bowling Fond tilbyder derfor alle spillere og ledere, GRATIS overnatning natten mellem Lørdag d. 8 Marts, og Søndag d. 9. Marts.

Hallen vil blive åbnet Lørdag aften (Tidspunkt kommer senere), og vil blive lukket og aflåst Søndag morgen (Tidspunkt kommer senere). Og der opfordres til at alle hjælper til ved oprydningen, så vi en anden gang kan tilbyde et lignende tilbud.

Tilmelding til overnatning skal ske, via ungdomslederen, på mail til: Formand@kogeungdomsfond.dk

Vi ses i Køge d. 7-9 marts 2014!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *